Velkommen. kvalificeret rideundervisning og træning

 

Stald Blue Jeans er en privat stald på Sømosegaard på Lolland, hvorfra jeg som freelance tilbyder ride undervisning  på din egen hest/pony eller på en af mine elev ponyer/heste.

Jeg kører gerne ud til dig, har pt elever på både Lolland/Falster Sydsjælland, Stevns og Vestsjælland.

Jeg kan også hjælpe dig med ryttertilvænning/ tilridning af din unghest, hos dig.

Nervøse / usikre ryttere vil kunne få værktøjer til at bearbejde disse ting i samarbejde med mig. Har du et barn med særlige behov f.eks. autisme, ADHD eller andet har jeg også erfaring med disse områder. Her er en god og hyggelig atmosfære og søde mennesker.

Du vil kunne læse mere om hvad jeg kan tilbyde dig som rytter på de forskellige sider.

I løbet af året vil der blive arrangeret fofrskellige fælles ture for de elever der ønsker at deltage, det feks være at tage til hingste kåring i Herning, LF – hestedag, Roskilde dyrskue, store hestedag eller hvad vi nu kunne finde hyggeligt.

 

 

OM MIG: Jeg hedder Pernille, er født i 1975, jeg bor sammen med min datter fra 2002 og min kæreste på Sømosegaard i Udstolpe på Lolland få km fra Maribo & Sakskøbing.

Jeg har mange års erfaring i ride undervisning af både børn, børn med særlige behov, voksne og handicappede, samt træning/ håndtering af ungheste, åringer og sensitive heste.

Jeg har flere års erfaring med træning og videregivelse af værktøjer til der nervøse/ usikre rytter, så det er ingen hindring hvis du er en af disse.

Jeg har undervist både på privat ride center og været ansat som underviser på stort ride center under Dansk rideforbund.

Jeg underviser derfor elever i alle aldre og på forskelligt niveau.

Jeg har kursus i aldersrelateret træning og har undervist i ryttermærker.

Jeg modtager selv undervisning på begge mine heste af en uddannet berider hver 14. dag for at kunne videreudvikle mig som rytter og underviser.

Jeg startede med, at ride som 7 årig på en rideskole på Vestsjælland, hvor jeg i mine år som junior erhvervede alle 5 ridemærker og fik titlen som  bedste juniorrytter i rideklubben SNR  år 1988-1990.

Jeg har sammen med min pony Kalif ligeledes opnået, at blive klubmester i dressur, vinder af championats pokalen for hest samt vi har flere placeringer i dressur i klasser mod hest.

Heste og ridning har altid været en stor del af mit liv. Jeg har selv 4 heste, som bor på Sømosegaard sammen med mig og min familie.  Både min datter og jeg er aktive ryttere.

Jeg har udover dressur, erfaring i spring, ponygames og voltige. samt ryttertilvænning, tilridning, jordarbejde i forbindelse med opstart af unghest, eller hest der skal genoptrænes efter skade eller pause.   Jeg lægger stor vægt på sikkerheden i og omkring min stald og med omgangen med hestene. se Ordenregler.